I årene 1624-37 erobrede det hollandske vestindiske handelskompagni dele af den portugisiske koloni i det nordøstlige Brasilien. Hollænderne ville gerne udvikle deres egen sukkerproduktion og satsede på at øge besiddelserne.
Handelskompagniet udnævnte i 1937 Johan Maurits til generalguvernør for at han skulle organisere og lede denne indsats. Handelskompagniets politik var baseret på kortsigtet kommerciel gevinst, men Johan Maurits havde større politiske ambitioner. Disse blev imidlertid opfattet som alt for bekostelige, og man var også stærkt utilfreds med hans tolerance overfor andre trosformer. I 1644 måtte han derfor vende tilbage til Holland.
Under sit ophold i Brasilien lykkedes det Johan Maurits at indsamle et stort materiale om Brasiliens natur- og kulturhistorie.

Efter sin hjemkomst benyttede Johan Maurits sine brasilianske samlinger af malerier, etnografika, dyrepræparater osv. til at skabe sig en ny politisk karriere. Forskellige europæiske fyrste- og kongehuse blev begunstiget.
Gaven til den danske konge bestod af i alt 26 malerier. To malerier er gået tabt. Det ene i Christiansborgs brand i 1794, det andet, forestillende Johan Maurits sammen med indianere, er forsvundet uden at efterlade sig spor. De øvrige 24, hvoraf 7 er signeret af Eckhout, befinder sig i Nationalmuseets etnografiske samling, og den danske samling er den eneste af Johan Maurits' donationer, der er bevaret til i dag.