Koloniens Frodige MangfoldighedKoloniens Frodige Mangfoldighed


I 1654 fik den danske konge Frederik III foræret en samling malerier af sin slægtning, grev Johan Maurits af Nassau-Siegen, som havde været havde været generalguvernør for de hollandske koloni-besiddelser i Brasilien.
Billederne er malet af den hollandske maler Albert Eckhout, og deres motiver er forskellige folkeslag og plantevækster i Brasilien.
Billederne fik plads i kongens Kunstkammer, og i 1674 nævnes de for første gang i registreringsprotokollen. Muligvis har gaven også har omfattet etnografiske genstande. I registreringsprotokollen er nemlig nævnt flere genstande, som ligner dem, der er afbildet på malerierne. Der er dog ingen oplysninger om, hvordan de er kommet til Danmark.

Albert Eckhouts malerier hang upåagtede i flere hundrede år. Den tyske naturvidenskabsmand Alexander von Humboldt, så dem dog på Frederiksborg Slot i 1827 og priste dem senere i blomstrende vendinger i værket "Kosmos". I 1938 udgav den daværende leder af Etnografisk Samling, Thomas Thomsen, en stor monografi om Eckhout og Johan Maurits. Men først i 1970'erne gav andre forskere sig i kast med emnet. Da tog det fart med udenlandske forskerbesøg og udgivelser om hollandsk Brasilien i 1600-årene. Siden har malerierne haft stor bevågenhed fra udlandet, og de har været på flere rejser i Europa og Brasilien.




En fyrstelig gave

© Nationalmuseet 2002
Nationalmuseet - Albert Eckhout
Nationalmuseet - Om udstillingenNationalmuseet - GalleriNationalmuseet - undervisning
| En fyrstelig gave | Johan Maurits | Historia naturalis Brasiliae | Albert Eckhout | Aktiviteter |
 
Gå til forsiden